|
Blåmejsens risiko for at blive spist med mad i næbbet |
|
Blåmejse
Fugle der efterstræbes af rovfugle og andre rovdyr skal hele tiden være årvågne og på vagt for ikke at blive spist. Opdager byttet en prædator i god tid opgiver angriberen ofte jagten, da chancen for et succesfuldt angreb så er minimal. Hvis angrebet endelig kommer, gælder det for den jagede at kunne stikke af så hurtigt som muligt. Accipiter-høge er målt til at kunne angribe med op til 100 km/t, når de kommer med fuld fart. Angribes en mejse af en spurvehøg med 100 km/t, vil en forbedring af mejsens reaktionstid med blot 0,5 sekund give den et forspring på 14 m, hvilket kan betyde forskellen mellem liv og død.
|
|
Læs mere…
|
|
|
Halemejsens flokstruktur udenfor yngletiden |
|
Udenfor yngletiden flyver halemejserne rundt i større eller mindre flokke, som ofte har overlappende fourageringsområder. Flokkene består for en stor del af beslægtede individer, ofte forældre og unger, men der er ofte også flere ubeslægtede individer i halemejseflokkene. Halemejsernes flokstørrelse er ikke konstant gennem hele vinterperioden. To til flere flokke kan slå sig sammen, hvis flokkene fra starten er små (for eksempel p.g.a. lav ungeproduktion), eller hvis dødelighed eller emigration senere reducerer flokstørrelsen.
|
|
Læs mere…
|
|
|
Drosselfamiliens succes skyldes i høj grad drosselfuglenes fleksible diæt. Hovedparten af arterne i denne familie kan skifte mellem invertebrater og frugter alt efter fødeemnernes tilgængelighed. Forår og sommer er invertebrater således hovedmenuen, mens frugt udgør størstedelen af droslernes føde om efteråret og vinteren. På kolde vinterdage kan sjaggeren monopolisere æbler og andre tilgængelige frugter, som den forsvarer aggressivt.
|
|
Læs mere…
|
|
|
